11 kvæstet i voldsom ulykke

Lastbil brager op i fem personbiler

Udgivet Opdateret

En voldsom ulykke ramte mandag motorvej A31 ved Bottrop ved for Dortmund i Tyskland.

Fem køretøjer hamrede sammen og 11 personer blev kvæstet - heraf to alvorligt.

Bottrup Brandvæsen kaldte umiddelbart efter ulykken til 'masseskadehændelse' og omkring 50 brandfolk og redningsarbejdere rykkede ud.

Årsagen til den voldsomme ulykke var ifølge tysk politi en begyndende kø, som en lastbilchauffør tilsyneladende overså.

Han bankede i sin lastbil op i de holdende - eller meget langsomt kørende - biler.

11 personer blev kvæstet i den voldsomme motorvejsulykke. To af dem alvorligt. Den ene måtte flyves til sygehuset i helikopter.
11 personer blev kvæstet i den voldsomme motorvejsulykke. To af dem alvorligt. Den ene måtte flyves til sygehuset i helikopter.

Tilstand ukendt

Den aktuelle tilstand for de to hårdt kvæstede kendes ikke, men den ene blev fløjet afsted til sygehuset i en helikopter.

Motorvejen A31 var på grund af ulykken lukket i adskillige timer og blev først genåbnet sent mandag aften.

Powered by Labrador CMS