13-årige drenge sætter ild til hus

Var i området, da politiet kom frem

Udgivet Opdateret

To drenge på 13 år satte onsdag ild til et hus på Lensvej i Sønder Højrup i Ringe på Fyn.

Huset var ubeboet, og drengene fik en rigtig dårlig ide.

- De satte ild til en toiletrulle inde i huset, siger vagtchef hos Fyns Politi, Henrik Krøjgaard, til nyheder.dk.

Politi og brandvæsen fik anmeldelsen klokken 15.46 fra naboer, der kunne se røgen fra det brændende hus.

Blev i området

Betjente fra Fyns Politi løb på de to drenge i området ved det brændende hus.

- Vi fik os en snak med drengene og kontaktede deres forældre og de sociale myndigheder, siger Henrik Krøjgaard.

Der var kraftig røg fra det brændende hus.

På grund af drengenes unge alder kan de ikke forfølges strafferetsligt.

- Men en eventuel ejer af huset kan forsøge sig med et civilt søgsmål, siger Henrik Krøjgaard.

 

Powered by Labrador CMS