21-årig tiltalt efter dødsulykke
20-årig mand omkom
En 21-årig mand tiltales for hensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Ifølge anklageskriftet forårsagede den 21-årige en trafikulykke den 6. april sidste år på Vandelvej ved Vandel vest for Vejle.
20-årig omkom
Flere køretøjer var involveret i ulykken.
Fem personer blev kvæstet i ulykken, mens den 21-årige slap uskadt.
Dagen efter ulykken blev en 20-årig mand erklæret død af sine skader.

Den 21-årige mand er blandt andet tiltalt for flere overtrædelser af færdselsloven og for forsætligt at have fremkaldt nærliggende fare for skade på andres person eller ting samt uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
Desuden er den 21-årige tiltalt for at have kørt fra stedet efter ulykken.