31-årig er i livsfare

En mand blev stukket med kniv ved busstoppestedet til bus 5C torsdag aften. Han er svært tilskadekommet

Udgivet Opdateret

En 31-årig mand er i livsfare, efter at han blev stukket med kniv ved Nørrebro Station sent onsdag aften.

Det fortæller Nicklas Poulsen, der er central efterforskningsleder i Københavns Politi, tidligt torsdag morgen.

Manden beskrives som værende svært tilskadekommen.

Efterforskningslederen fortæller, at knivstikkeriet et sket ved det busstoppested, hvor bus 5C stopper.

- Der opstår noget tumult, og der er en mand, der bliver knivstukket, siger Nicklas Poulsen.

Gerningsmand løb fra stedet

Den formodede gerningsmand løb derefter fra stedet.

Politiet fik anmeldelse om hændelsen 23.46.

Efterforskningslederen oplyser, at der kun er to personer, der er involveret i hændelsen, der ikke formodes at have relation til bandemiljøet.

- Vi arbejder nu intenst på efterforskning.

Søger vidner

Hvis man har set noget omkring Nørrebro Station kort inden midnat onsdag, eller hvis man har videoovervågning i området, opfordrer politiet til, at man henvender sig på telefonnummer 114.

En 31-årig mand er i livsfare efter et alvorligt knivstikkeri på Nørrebro onsdag aften.

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi

Powered by Labrador CMS