31-årig mand død efter ulykke

Endte på taget

Udgivet

En 31-årig mand er død efter en trafikulykke i Nordvestsjælland søndag eftermiddag.

Meldingen om ulykken kom cirka klokken 17.

Den 31-årige var kørt galt i en soloulykke ud for Skamstrupvej 85, (syd for) Mørkøv.

Hans bil var endt på taget.

Bevidstløs

Den 31-årige var bevidstløs, da politi og redningsmandskab nåede frem.

Og kort før klokken 18.30 kom den sørgelige meddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi om, at manden er død af sine skader.

Den 31-årige mand er død efter ulykken.

De pårørende er underrettet.

Der er tilkaldt en bilinspektør som skal undersøge mandens bil og ulykkesstedet.

Powered by Labrador CMS