45-årig dræbt: Bilist høj på sprut og stoffer

En 45-årig mand mistede livet ved ulykken

Udgivet Opdateret

En 57-årig mand er idømt 1,5 års fængsel for uagtsomt manddrab under særligt skærpede omstændigheder.

Det skriver sn.dk.

I november 2019 kørte han over i den modsatte på vejbane på Isterødvej ved Hillerød og forårsagede en ulykke, hvor en 45-årig mand blev dræbt. 

Inden den 57-årige satte sig ind i bilen, havde han indtaget seks-syv øl, medicin og amfetamin. 

Blodprøven viste en promille på 1,73.

Den nu dømte mente selv, han havde fået et ildebefindende på grund af medicinen. Det blev dog afvist af Retslægerådet. 

Udover fængselsstraffen blev den 57-årige frakendt retten til at køre bil i fem et halvt år. Han skal desuden betale sagsomkostningerne.

Powered by Labrador CMS