61-årig mand kørte i døden

Mistede livet i soloulykke

Udgivet Opdateret

En 61-årig mand fra København mistede tirsdag eftermiddag livet i en soloulykke.

Manden kom kørende i sydgående retning på Strandvejen i Nivå lige syd for Nivå Havn, da han af ukendte årsager mistede herredømmet over sin  bil.

- Bilen ryger ud til højre for kørebanen, hvor den rammer en kantpælssten, noget krat og nogle træer, inden den ender på siden inde i et skovstykke, siger operativ chef ved Nordsjællands Brandvæsen, Claus Larsen, til Newsbreak.dk.

Bilen endte 5-6 meter fra vejen inde blandt en klynge træer.

Pårørende underrettet

Årsagen til dødsulykken er ukendt.

Den dræbtes pårørende er underrettet.

Politi og redning blev alarmeret klokken 15.21.

Den dræbtes bil endte inde i klynge træer.
Den dræbtes bil endte inde i klynge træer.
Powered by Labrador CMS