65-årig mand sigtes for uagtsomt manddrab efter dødsulykke

En 65-årig mand meldte sig selv, efter at han havde påkørt en 80-årig mandlig cyklist fredag eftermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

En 65-årig mand er anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab, efter at han fredag eftermiddag påkørte en 80-årig mandlig cyklist i Frederiksværk.

Den 80-årige døde senere på aftenen af sine kvæstelser.

Det oplyser vagtchef Kasper Bengtsson fra Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.

Den 65-årige meldte sig selv til politiet efter ulykken.

- Der er tale om en 65-årig mand fra Klampenborg. Han fortæller, at det er ham, der har påkørt cyklisten. Han bliver anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab samt for overtrædelser af færdselsloven, siger vagtchefen til Sjællandske Nyheder.

Han skal ikke fremstilles i grundlovsforhør og er blevet løsladt igen efter endt afhøring.

Ulykken fandt sted fredag omkring klokken 13.30 i krydset ved Helsingevej og Nyvej i Frederiksværk.

En bilinspektør foretog efterfølgende undersøgelser på ulykkesstedet, men på nuværende tidspunkt står det fortsat ikke klart, hvordan ulykken er sket.

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi dækker de 13 nordsjællandske kommuner:

  • Allerød
  • Egedal
  • Fredensborg
  • Frederikssund
  • Furesø
  • Gentofte
  • Gribskov
  • Halsnæs
  • Helsingør
  • Hillerød
  • Hørsholm
  • Lyngby-Taarbæk
  • Rudersdal

Politikredsen betjener cirka 500.000 borgere fordelt på 1.516 km2.

Politikredsens hovedstation ligger i Helsingør, og der er desuden politistationer i Frederikssund, Gentofte og Hillerød. 

Kilde: Nordsjællands Politi

Søger vidner

Derfor søger Nordsjællands Politi vidner, som kan kaste lys over ulykken.

Det drejer sig om personer, der har været eller kørt på stedet omkring klokken 13.30. Det kan også være vidner, som har kørt på strækningen og har en bil, der optager video.

Powered by Labrador CMS