686 danskere får kedelig hilsen i e-Boks
Fotovogn havde travlt - hver fjerde bilist kørte for stærkt
Hele 686 blitz blev det til ved torsdagens hastighedsmåling på Københavnsvej i Roskilde på vej ud af byen mod Holbækmotorvejen.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Målingen blev foretaget mellem klokken 14.50 og klokken 20.10, hvor i alt 2614 biler passede.
Mere end hver fjerde af de passerede biler blev blitzet, og dagens topfart lød på hele 103 km/t - bare to km/t fra at blive til vanvidskørsel og derved miste bilen. Der trækkes nemlig 5 km/t fra hastigheder over 100 km/t, så det blev bilistens held.
ATK-måleren beretter om en aften, hvor der var mange biler på vejen, formentlig på grund af havnetræffet i Roskilde.
Flere af bilerne kørte lige efter hinanden og gassede op, for at vise de andre, hvad bilen kunne.
Men mange kan nu forvente at foto af dem selv og deres bil i e-Boks.
Måtte opgive at tælle
Der var så travlt i ATK-bilen, at måleren til sidst måtte opgive at tælle, hvor mange klip, sager og betingede frakendelser dagens måling førte til.
Kører man mere end 30 procent for stærkt giver det et klip og mere en 60 procent over fartgrænsen koster en kontrollerend køreprøve, da det medfører en betinget frakendelse.
Vanvidskørsel træder i kraft ved 100 procent overskridelser eller mere end 100 km/t i byzonen.