Åbner alkolås med løvblæser

Der skulle ikke meget til at få den fulde mand til at trille igen

Udgivet Opdateret

En 43-årig mand med kreativiteten på plads og sprit i blodet endte med at blive stillet for en dommer, da han endnu engang var sigtet for spritkørsel. 

Det skriver NZ Herald.

Gik i redskabsskuret

Forskellen fra hans tidligere forsøg var dog, at han denne gang kom kørende i en bil, som havde en såkaldt alkolås installeret - altså et aggregat, som skal forhindre alkoholpåvirkede personer i at gøre sig til spritbilister. 

Forhindringen var dog lille for den newzealandske mand, som havde været i redskabsskuret for at hente en løvblæser, som kunne puste for ham. 

Udsatte sagen

Mandens advokat efterspurgte, at retten udsatte sagen, da den sigtede, som erkender, at han er alkoholiker, er nødt til at få behandling. 

I Danmark kan man søge om tilladelse til at få en alkolås, hvis man er blevet stoppet med en promille over 1,2. 

Hvis promillen var over to, kan man efter tre år søge tilladelse til at færdiggøre frakendelsen med alkolås. 

Det var et apparat tilsvarende dette, som den 43-årige fik held til at omgå.
Det var et apparat tilsvarende dette, som den 43-årige fik held til at omgå.
Powered by Labrador CMS