Advarer efter store redningsaktioner

Efterladte ting på strande har skabt frygt for, om nogen var i nød. Det har ført til to store redningsaktioner

Sådan hjælper du, hvis nogen falder i vandet
Sådan hjælper du, hvis nogen falder i vandet
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
Læs mere
00:00
/
01:28
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Advarsel om efterladte genstande på stranden

Efterladte ting på stranden har udløst unødige redningsaktioner.

Livredderne opfordrer strandgæster til at informere andre, hvis de forlader deres ejendele.

Store redningsaktioner er ressourcekrævende og kan undgås med bedre kommunikation.

Det varme vejr har ført til mange farlige hændelser og øget livreddereindsatser.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En bunke vådt tøj og et sygesikringskort efterladt i sandet samt et herreløst paddleboard i bølgerne.

Efterladte genstande på stranden har i den seneste uge fået alarmklokkerne til at ringe hos livreddere, som ved to forskellige lejligheder satte gang i storstilede redningsaktioner, fordi de mistænkte, at nogen var i nød.

Falsk alarm

I begge tilfælde viste det sig heldigvis at være falsk alarm, oplyser TrygFonden Kystlivredning.

De unødige redningsaktioner koster imidlertid både tid og kræfter hos redningspersonalet. Derfor har livredderne en klar opfordring til strandgæsterne.

Sig det

- Hvis man forlader sine ting på stranden i en længere periode for at gå en tur, hente en is eller noget andet, så sørg for at sige det til nogen af de omkringliggende.

- På den måde får vi elimineret den tvivl, der kan opstå, når man ser noget efterladt på stranden, siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

Ender i aktion

Når efterladte ting ikke kan kobles til nogle ejere, sættes en storstilet aktion i værk.

- Det involverer politi, kystredningens både, redningshelikoptere og selvfølgelig vores livreddere. Det er meget ressourcetungt og også meget hårdt arbejde for de implicerede, som skal lede efter nogen med hjertet oppe i halsen.

Fundet i vandet

- Det er også et ressourcebrug, som vi helst ville være foruden. Vi vil hellere koncentrere indsatsen der, hvor vi ved, at der er rigtig meget brug for det, siger Anders Myrhøj.

I det ene tilfælde blev et forladt paddleboard fundet i vandet, og flere strandgæster havde uafhængigt af hinanden set to personer drive til havs på et board.

Efter et par timer efter blev aktionen afblæst, da ingen var fundet, og ingen var blevet meldt savnet.

Bør give besked

Opfordringen fra Anders Myrhøj lyder samtidig, at man bør give besked til omkringliggende, når man begiver sig ud på et board eller andet i vandet, og igen når man er tilbage.

Mister man sit board, bør man give livredderne besked. Det kan ske på telefon 114.

Samlet set blev det en travl første uge for livredderne i TrygFondens livreddertårne, som er på 34 strande og havnebade landet over.

Farlige hændelser

Det gode vejr med op til 30 grader trak mange mennesker på stranden.

- Der har været mange farlige hændelser, i forhold til hvad vores opstartsperiode normalt plejer at byde på. Men vi har jo også haft kombinationen af høj varme og stærk og vedvarende vind, siger Anders Myrhøj.

8188 indsatser

I uge 27 gennemførte livredderne i alt 8188 indsatser.

Heraf blev det vurderet i fire tilfælde, at en eller flere personer var i livsfare.

Derudover var der 351 almindelige førstehjælpsaktioner, 947 forebyggende aktioner og 6886 oplysende indsatser.

Blæst er noget af det, der kan skabe potentielt farlige situationer for badegæster. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS