Annonce
Advarer: Falske danske penge i omløb
Se her hvad du skal gøre hvis du mistænker du står med falske penge i hånden
Fyns Politi advarer nu offentligheden efter der er fundet falske penge i omløb.
Det drejer sig i det aktuelle tilfælde om falske 500 kroner-sedler.
Fyns Politi har den sidste uges tid modtaget omkring 20 anmeldelser fra primært butikker og erhvervsdrivende, som har fået betaling med falske 500 kroner-sedler.
Annonce
Flere af sedlerne er indleveret til politiet.
Fyns Politi anbefaler, at man kontakter politiet på 114, hvis man er kommet i besiddelse af en 500 kroner-seddel og opdager, at den er falsk eller er i tvivl, om den er ægte.
Anmeldelserne kommer fra hele Fyn.
Annonce
Fyns Politi efterforsker sagerne.