Advarer mod farlig tendens

De er bekymrede for, om antallet af dødsulykker vil stige

Udgivet Opdateret

De fleste har lært, at det er farligt og strafbart at bruge sin håndholdte mobil, når man kører. 

Men nu advarer Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension om, at en ny farlig tendens kan være på vej.

I takt med at flere og flere danskere ejer et smartwatch - det gælder 21 procent af de 18-69-årige - er bekymringen, at det kan friste mange bilister til at tjekke og svare på sms'er, notifikationer og mails på deres smartwatch, mens de kører.

Uopmærksomhed eller manglende orientering i trafikken var en medvirkende årsag til, at over halvdelen af dødsulykkerne i perioden 2018-2020 skete.
Uopmærksomhed eller manglende orientering i trafikken var en medvirkende årsag til, at over halvdelen af dødsulykkerne i perioden 2018-2020 skete.

-Uopmærksomhed koster liv

I 60 procent af dødsulykkerne i trafikken var uopmærksomhed eller manglende orientering en medvirkende årsag til, at ulykkerne i perioden 2018-2020 skete, viser ulykkestal fra de danske politikredse. 

- Uopmærksomhed koster liv! (...) Der er mange måder at blive distraheret på, når man kører bil, og nye gadgets må ikke få tallet til at stige. Det skal være mere sikkert at køre bil, så vi - og bilerne - kan komme sikkert frem, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P, i en pressemeddelelse.

Her ses en bilist kigge og taste på sit smartwatch under kørslen.
Her ses en bilist kigge og taste på sit smartwatch under kørslen.
21 procent af de 18-69-årige ejer et smartwatch.
21 procent af de 18-69-årige ejer et smartwatch.
Powered by Labrador CMS