Advarer om trafikprop i weekenden

Man risikerer at havne i et værre køkaos, når verdensstjernen går på scenen i Danmark

Udgivet Opdateret

Når tusindvis af danske og udenlandske Harry Styles-fans i weekenden sætter kurs mod Horsens for at se den britiske popstjerne i Nordstern Arena Horsens, så kommer man ikke udenom, at det vil kunne mærkes på vejene.

Der er både koncert lørdag den 13. maj og søndag den 14. maj, og det betyder to dage med trængsel og risiko for kø i og omkring Horsens.

Ekstra rejsetid 

Alle trafikanter med et ærinde i Horsens eller på E45 Østjyske Motorvej omkring byen skal forberede sig forlænget rejsetid. 

Trængslen vil formentlig melde sin ankomst allerede midt på eftermiddagen og forventes at vare til omkring midnat.

Stort vejarbejde på E45

Vejdirektoratet er i øjeblikket i gang med at forberede udbygningen af E45 Østjyske Motorvej, og i disse dage bliver der lagt ny asfalt på strækningen mellem til- og frakørsel 55 Horsens Nord og til- og frakørsel 54 Ejer Bavnehøj. 

Køresporene er smallere, og hastighedsgrænsen er sat ned til 80 km/t, hvilket i sig selv giver risiko for kødannelser og forlænget rejsetid. 

Vejdirektoratet opfordrer både koncertgæster og øvrige trafikanter til at køre hjemmefra i god tid og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.

Man skal forberede sig på forlænget rejsetid i og omkring Horsens denne weekend.
Man skal forberede sig på forlænget rejsetid i og omkring Horsens denne weekend.
Popstjernen Harry Styles optræder både lørdag og søndag.
Popstjernen Harry Styles optræder både lørdag og søndag.
Powered by Labrador CMS