Advarer unge mod livsfarlig leg

Chokerende episode får politiet til at advare

Offentliggjort

Syd- & Sønderjyllands Politi modtog fredag en anmeldelse om, at der på Tjæreborg Station syd for Esbjerg netop havde været en nærved-påkørsel. 

Det oplyser Syd og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Her blev en ung mand set under, hvad der forekom som en leg om at blive på skinnerne længst muligt, mens der kørte tog mod ham. 

Det skete ved personovergangen mellem togene på Tjæreborg Station.

Rykkede ud

 Syd- & Sønderjyllands Politi var på stedet efterfølgende, men traf under søgningen på stedet ingen personer med det givne signalement. 

Politiet beder forældre til unge mennesker i området om at hjælpe til, at den adfærd stopper: 

 Tag alvorlig snak

- Vi opfordrer til, at forældre tager en alvorssnak med deres unge mennesker. Det kan have meget alvorlige konsekvenser, hvis unge leger den type leg. Både for de lokoførere, som forsøger at bremse toget ned, og for de unge selv, hvis de bliver ramt af et tog. 

- Vi ser på sagen med stor alvor og har brug for hjælp til, at den adfærd bliver stoppet omgående, siger politikommissær Jesper Mørup, Syd- & Sønderjyllands Politi. 

 Det har ikke været muligt at identificere den unge mand, som opholdt sig på skinnerne.

Powered by Labrador CMS