Alvorlig frontalulykke på motortrafikvej

Alvorlig ulykke på motorvej onsdag aften

Offentliggjort Sidst opdateret

To biler er onsdag aften kørt frontalt sammen på motortrafikvejen rundt om Herning.

Det skriver tvmidtvest.dk.

Tidligere forlød det, at ulykken var sket på Midtjyske Motorvej.

Vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch, bekræfter den alvorlige ulykke over for tvmidtvest.dk.

Meldingen om ulykken kom klokken 20.24.

Spærret

Ulykken er sket mellem Herning og Holstebro.

Der er helt spærret for trafik i begge retninger på Midtjyske Motorvej mellem 15 Herning Nord og 17 Tjørring, så man ikke kan køre ind på den del af motortrafikvejen, hvor ulykken er sket.

Det siger Jens Claumarch til Nyheder.dk

- Man kan lige nu kun komme vest eller syd om Herning, siger Jens Claumarch.

Der er tilkaldt en bilinspektør.

Bilinspektøren tilkaldes som regel kun til dødsulykker eller meget alvorlige ulykker og undersøger både ulykkesstedet og de implicerede køretøjer for at se, om der er forsøgt opbremsning etc.. 

Politiet forventer, at der vil være spærret til en gang ud på natten til torsdag.

Powered by Labrador CMS