Alvorlig ulykke spærrer vej
To ambulancer på vej med politi-eskorte
Der er sket en alvor færdselsulykke på Frederikshavnsvej i Skagen.
Ifølge Vejdirektoratet er uheldet sket på Rute 40 mellem Hulsig og Skagen.
Det oplyser Nordjyllands Politi på X.
Det lyder fra vagtchefen, at tre personer er kommet alvorligt til skade, men han kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor alvorligt.
Det oplyses heller ikke, om de tre personer er i livsfare.
Vagtchefen kan heller ikke for nuværende sige mere om, hvad der er årsagen til ulykken, eller hvilken type ulykke, der er tale om.
Det forlyder dog, at der er to biler involveret, og at en bilinspektør er på vej til ulykkesstedet.
Politiet modtog anmeldelse om ulykken klokken 16.27.
Begge retninger
- Trafikken er spærret i begge retninger. Vi opdaterer, når vi har mere, oplyser vagtchefen.
To ambulancer blev tidligere på dagen med politieskorte sendt til Aalborg Sygehus, oplyser vagtchefen .
Der er tæt trafik og kødannelse på stedet.