Alvorlig ulykke
Fodgænger ramt af bil
Der er sket en alvorlig ulykke mandag morgen i Ødum ved Hadsten i Østjylland.
Det skriver Østjyllands Politi på X.
Ulykken skete klokken 06.25 på Mejlbyvej.
Fodgænger kørt ned
Her blev en mandlig fodgænger kørt ned af en bil.
Manden er hastet på hospitalet med ambulance.
Der er tilkaldt en bilinspektør.
Bilinspektøren undersøger ulykkesstedet og implicerede køretøjer og vurderer hastighed, hvorvidt der er forsøgt at bremse etc.
Bilinspektører tilkaldes som regel kun ved dødsulykker eller alvorlige ulykker.
Kl. 6.25 fik vi en anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld på Mejlbyvej i Ødum v. Hadsten, hvor en mandlig fodgænger var blevet ramt af en bil. Manden kørt på hospitalet - en bilinspektør undersøger nærmere. Vi har ikke yderligere info p.t. Opdaterer så snart vi kan. #politidk
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) December 9, 2024
Østjyllands Politi har mandag klokkken 08.30. ikke yderligere oplysninger om den alvorlige ulykke.