Amok over flaskeautomat

Politiet måtte bruge peberspray mod den arrige mand

Udgivet Opdateret

Politiet blev mandag eftermiddag kaldt til et supermarked på Valbyvej i Slagelse, hvor en kunde havde optrådt højtråbende og utryghedsskabende.

Det var en 37-årig mand fra byen, som havde haft nogle udfordringer med flaskeautomaten, og det fik ham tilsyneladende op i det røde felt.

Det fremgår af døgnrapporten for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

For få ro på stedet anholdt politiet den 37-årige klokken 17.22. Men betjentene måtte bruge peberspray for at få ham til at falde lidt til ro.

Da han blev anholdt, truede han den ene betjent, og han blev derfor sigtet for trusler mod politiet.

Han blev taget med politistationen i Slagelse, og han blev løsladt igen klokken 18.20.

Den 37-årige havde, som det formuleres i døgnrapporten 'nogle udfordringer med flaskeautomaten'.
Den 37-årige havde, som det formuleres i døgnrapporten 'nogle udfordringer med flaskeautomaten'.
Powered by Labrador CMS