Angrebet i sin bil

Gerningsmændene havde kniv med

Udgivet

En mandlig bilist er blevet overfaldet af to mænd, bevæbnet med en kniv.

Overfaldet skete søndag på Rosenhøj Allé i Viby, oplyser Østjyllands Politi.

 - De to gerningsmænd havde angiveligt først sparket ruden i stykker på en bil, som holdt parkeret på stedet med en 25-årig mand siddende på førersædet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Kniv gennem ruden

De to gerningsmænd stak derefter angiveligt en kniv ind i bilen gennem vinduet og ramte den 25-årige på armen, hvorefter de forlod stedet i ukendt retning.

De to mænd forsvandt efter overfaldet. Foto: Colourbox

Flere patruljer blev sendt til stedet for at undersøge knivoverfaldet nærmere. 

- Ved patruljernes ankomst var den 25-årige mand selv taget på hospitalet, men han slap umiddelbart fra episoden med overfladiske skader, oplyser politiet videre.

De forsvandt

Det lykkedes ikke i første omgang politiet at finde frem til de to formodede gerningsmænd i området.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere og har for øjeblikket ikke yderligere oplysninger om sagen.

Powered by Labrador CMS