Anholdt: Bragte deres liv i fare
Mand på 26 år er sigtet for bevidst at have udsat beboere i en boligblok i Taastrup for livsfare under brand
Opdatering kl. 17.21: Den 26-årig mand er mandag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.
Brandfolk måtte bruge stiger, da beboere mandag morgen skulle reddes ud af en brændende ejendom i Taastrup.
Det skriver TV 2 Kosmopol.
Beboere fra 11 lejligheder blev bragt i sikkerhed under indsatsen i en boligblok på Murskeen i Taastrup.
Er påsat
Politiet mener, at branden blev påsat i en opgang, og en mistænkt mand er blevet anholdt i sagen.
Københavns Vestegns Politi oplyser til Ritzau, at den 26-årige mand sigtes for at have overtrådt den alvorlige bestemmelse i straffeloven om brandstiftelse. Nemlig hvor gerningsmanden er klar over, at mennesker bringes i livsfare.
Hvordan manden forholder sig til sigtelse, er ikke oplyst mandag eftermiddag.
En anklager vil i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup bede en dommer om at varetægtsfængsle ham.