Anholdt efter mistænkeligt forhold

En person er blevet kørt på hospitalet, mens en anden er anholdt

Offentliggjort Sidst opdateret

Anholdelse efter hændelse i Sakskøbing

Politiet undersøgte torsdag et mistænkeligt forhold i Sakskøbing, hvor en person blev anholdt.

En anden person blev kørt til hospitalet med lettere skader, men der er ingen grund til bekymring for områdets beboere.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Politiet var torsdag sidst på eftermiddagen til stede med flere patruljevogne ved en adresse i Sakskøbing på Lolland.

Det oplyste vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters politi til Ritzau.

Politiet var i gang med at undersøge et mistænkeligt forhold, lød det.

På hospitalet

Torsdag aften oplyser politiet til Ekstra Bladet, at en person er anholdt, og at en anden person er kørt til sygehuset til behandling af "lettere skader" efter episoden.

Ifølge mediet fandt episoden sted i området omkring forsorgshjemmet Saxhøjen i Sakskøbing, men vagtchefen ønsker ikke at oplyse til Ekstra Bladet, om episoden har relation til forsorgshjemmet.

For borgere med sociale problemer

Saxhøjen er et hjem målrettet borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig.

Til Ritzau oplyste politiet tidligere på dagen, at der var tale om "et isoleret og internt forhold".

Vagtchefen understregede i den forbindelse, at der ikke var nogen grund til bekymring for beboere i området.

Sakskøbing ligger på det nordøstlige Lolland i Guldborgsund Kommune.

Powered by Labrador CMS