Anholdt: Var efterlyst i mere end tre måneder

Bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for alvorlig forbrydelse

Udgivet Opdateret

Siden den 11. april har Københavns Politi efterlyst en 22-årig ung mand.

Torsdag blev han anholdt og han fremstilles derfor fredag i grundlovsforhør sigtet for et knivstikkeri i en butik på Frederikssundvej i København NV søndag den 2. april.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Offeret - en 26-årig mand - blev ramt af flere knivstik, men var aldrig i livsfare.

Grundlovsforhøret ventes at blive holdt for lukkede døre.

Det var den 2. april i år knivstikkeriet fandt sted i en butik i København NV.
Det var den 2. april i år knivstikkeriet fandt sted i en butik i København NV.

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi
Powered by Labrador CMS