Beboere evakueret under brand

Alle i opgang skulle ud under brand

Udgivet Opdateret

En hel opgang blev onsdag eftermiddag evakueret under en brand i en lejlighedsbebyggelse på Pontoppidansvej i Helsingør. 

Branden er opstået i en stuelejlighed.

Da brandvæsenet nåede frem, væltede kraftige flammer ud af lejlighedens ene vindue.

Både politi, brand og redning blev kaldt til stedet.

Alarmen gik klokken 16.13.

- Hold jer væk

Kort efter klokken 17 meldte Nordsjællands Politi på Twitter, at branden er slukket.

Mange nysgerrige stimlede sammen omkring brandstedet, og politiet opfordrede til, at man holdt sig væk fra området.

Flammerne væltede ud af vinduet på den brændende lejlighed.
Flammerne væltede ud af vinduet på den brændende lejlighed.

Alle beboere i den ramte opgang er blevet tilset af det tilkaldte sundhedspersonale, og meldingen er, at alle er sluppet uskadt fra branden.

Årsag ukendt

Årsagen til branden er ukendt.

- Vi ved endnu ikke, hvorfor branden opstod, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Daniel Cunneely til Newsbreak.dk.

Powered by Labrador CMS