Betjent skyder spejl i stykker

Skulle lege Lucky Luke, og så gik det galt

Udgivet Opdateret

Det gik helt galt, da en betjent i torsdags kom ind i omklædningsrummet på politistationen i Östersund i Jämtland 600 kilometer nord for Stockholm, skriver aftonbladet.se.

Betjenten skulle skifte tøj, men ville så pludselig øve sig i at trække sit tjenestevåben hurtigt fra hylsteret som en anden cowboy i duel.

Smadrer et spejl

Og i forbindelse med betjentens noget uautoriserede træning gik et skarpt skud af og smadrede et spejl.

Nu bliver sagen om den skydegale betjent, der vil være hurtigere end sin egen skygge en sag for den svenske pendant til Arbejdstilsynet.

Ingen blev heldigvis ramt i forbindelse med "skydetræningen" i omklædningsrummet.

Dansk betjent klokkede også i det

En kvindelig betjent fra Horsens blev i maj 2022 dømt for en lignende forseelse.

Betjenten fik i forbindelse med træning affyret et skud ud gennem et vindue på politistationen, da hun ville træne nogle rutiner. 

Skuddet ramte ud på åben gade, og heldigvis blev ingen ramt.

Det er nok en god idé - både for danske og svenske betjente - at nøjes med at træne på skydebanen. (Arkivfoto)
Det er nok en god idé - både for danske og svenske betjente - at nøjes med at træne på skydebanen. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS