Betjent stukket i maven

En politibetjent blev søndag aften ramt af knivstik

Offentliggjort Sidst opdateret

En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af et knivstik i maveregionen ved en Burger King i Kolding. 

Sådan skriver politikredsen i en pressemeddelelse. 

Optræk til ballade

Han blev ifølge meddelelsen ikke alvorligt såret. 

Det skete efter politiet modtog en anmeldelse om optræk til ballade foran restauranten på Lærkevej i Kolding. 

Da betjente ankom til Burger King stod en gruppe ved indkørslen, og da betjentene ville i kontakt med en 22-årig forsøgte han at stikke af, hvorefter betjenten blev stukket i maven. 

Pårørende underrettet

Betjenten er fortsat indlagt, og hans pårørende er underrettet, men han er ikke kommet alvorligt til skade. 

Den 22-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag eftermiddag. 

En person blev anholdt mens en anden person kom til skade
Powered by Labrador CMS