Betjente affyrer skud i nat

Politiforretning i Slagelse eskalerede

Udgivet Opdateret

Betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har natten til fredag affyret skud i Slagelse.

Det noterer vagtchefen i døgnrapporten.

Skuddene blev affyret i forbindelse med "en politiforretning" i den nordlige del af Slagelse.

Men politiet ønsker ikke at uddybe, hvad "politiforretningen" drejede sig om.

Til stede hele natten

Tidligere fredag oplyste vagtchef Nicolai Lynge til Newsbreak.dk, at betjente fra kredsen havde været til stede i Slagelse fra torsdag aften og frem til klokken 05.15 fredag morgen.

Som altid, når politiet har afgivet skud, skal Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøge sagen, og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har derfor ikke yderligere kommentarer.

'

Politiet har affyret skud i Slagelse i nat.
Politiet har affyret skud i Slagelse i nat.
Powered by Labrador CMS