Betjente hjælper 19-årig med gælden

Da en patrulje fandt et større pengebeløb i den unge mands bil, foretog betjentene et overraskende opkald

Betjente hjalp en ung mand med at få sin gæld ud af verden.
Betjente hjalp en ung mand med at få sin gæld ud af verden.
Udgivet Opdateret

En 19-årig mand havde nok ikke lige regnet med hjælp fra politiet til at få betalt sin gæld. Men det var, hvad der skete tirsdag eftermiddag i Brabrand.

Den 19-årige blev kontaktet af en patrulje fra lokalpolitiet i Aarhus Vest, efter betjentene havde observeret, at der lugtede kraftigt af hash fra bilen, som han havde parkeret på Gudrunsvej.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Manden blev derfor sigtet for lov om euforiserende stoffer. 

Under visitationen af ham, blev der dog ikke fundet narkotika men derimod en peberspray og et større pengebeløb. 

Tog kontakt til SKAT

Betjentene besluttede sig for at tage kontakt til SKAT for at afklare, om den unge mand mon skyldte noget til det offentlige.

Det gjorde han minsandten. En del af pengene blev derfor beslaglagt. Det samme blev pebersprayen. 

Sigtelsen for lov om euforiserende stoffer blev erstattet af en sigtelse for overtrædelse af våbenloven.

Powered by Labrador CMS