Betjente i hidsig jagt på vanvidsbilist

To patruljevogne fik buler under jagten, der nåede op på 200 km/t

Mange betjente i jagten på vanvidsbilisten.
Udgivet Opdateret

Flere betjente fra Syd- og Sønderjyllands Politi måtte onsdag eftermiddag deltage i en hidsig biljagt, fordi en 27-årig mand ikke havde særlig meget lyst til at tale med politiet.

Undervejs blev to patruljevogne  udstyret med flere buler.

Den 27-årige mand, der kørte i en personbil, blev i første omgang bedt om at standse på omfartsvejen i Sønderborg klokken cirka 13.00 i forbindelse med en rutinekontrol, hvilket han ikke efterkom.

Den 27-årige kørte derefter nordpå til landsbyen Guderup, også på Als - via Augustenborg og Ketting - hvorefter han blev stoppet af en patrulje.

Flygtede igen

Derefter gik turen ad Sønderborgmotorvejen i vestgående retning, hvorefter manden drejede af ved Søgård i nordgående retning ad Flensborg Landevej og blev bragt til standsning i krydset Flensborgvej/Tinglevvej. 

Her blev den 27-årige blev anholdt klokken 13.40.
Undervejs kom køretøjet op på hastigheder på cirka 150 km/t på landevej og cirka 200 km/t på motorvej.

Blev beskadiget

Det skete for at undgå eventuelle færdselsulykker i forbindelse med eftersættelsen.

Politiet sigter den 27-årige mand  for overtrædelse af en række af færdselslovens bestemmelser - herunder vanvidskørsel.

Powered by Labrador CMS