Betjente i udrykning rammer bil

En 61-årig bilist sad bag rattet

Udgivet Opdateret

Det gik helt galt, da en politipatrulje fra Holstebro var på vej til en hasteopgave sydøst for Tarm fredag eftermiddag. 

Patruljevognen, der kørte med fuld udrykning, ramte nemlig en 61-årig mands bil efter en overhaling.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern

Havnede ude på en mark

Den ældre mand fra Grindsted fik sig en forskrækkelse, da han kom kørende i sin bil på Vejlevej ved Ådum.

Bagfra kom en patruljevogn i fuld udrykning med blå blink og sirener. Efter betjentene havde overhalet en bil, der kørte bagved den 61-årige, ramte patruljevognen bagenden af mandens bil.

Sammenstødet var så voldsomt, at bilen havnede ude på en mark.

Til alt held kom ingen personer til skade. 

Hvem var skyld i sammenstødet?

Det skal nu undersøges, hvem der var skyld i uheldet, oplyser politikommissær Heine Bærentsen hos lokalpolitiet i Ringkøbing.

I den forbindelse kan der være formildende omstændigheder, eftersom betjentene kørte med fuld udrykning, da sammenstødet skete.

En patruljevogn bragede ind i en bil, hvor en 61-årig sad bag rattet. (Arkivfoto).
En patruljevogn bragede ind i en bil, hvor en 61-årig sad bag rattet. (Arkivfoto).

Opdateres...

Powered by Labrador CMS