Betjente og ambulancer rykker ud

Undersøger mistænkeligt forhold

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet er massivt til stede ved Bazar Vest i Aarhus, hvor de er ved at undersøge et mistænkeligt forhold.

Det oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi til både Århus Stiftstidende og TV 2 Østjylland.

Ifølge TV 2 Østjylland fik politiet en anmeldelse klokken 13.23 om et mistænkeligt forhold ved Bazar Vest, der ligger i den vestlige del af Aarhus.

Betjente er talstærkt til stede.

- Jeg kan ikke sige meget endnu. Men vi er i området med en del patruljer i forbindelse med et mistænkeligt forhold, siger vagtchef Peter Andersen fra Østjyllands Politi til TV 2 Østjylland.

Ifølge mediet er der flere patruljevogne, lægebiler og en ambulance på stedet.

Mindst en lægebil og en ambulance holder med blå blink, skriver TV 2 Østjylland.

Powered by Labrador CMS