Betjente skyder mod varevogn

Politiet massivt til stede - to anholdt

Udgivet Opdateret

To personer er anholdt på vejen Skottenborg  i Viborg onsdag eftermiddag.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Det vrimler med betjente fra Midt- og Vestjyllands Politi i området.

Meldinger om skud

Politiet rykkede ud på meldinger om skud.

Et større område er spærret af.

- Vi er lige nu til stede på Skottenborg i Viborg. En stjålet varevogn kørte gennem Viborg med høj fart.

- Efter flere forsøg på at stoppe vognen, måtte vi affyre to skud mod dækkene. Der er nu ro på situationen, og føreren af den stjålne vogn og en passager er anholdt, skriver politiet på mediet X.

Dele af Skottenborg, herunder Regionshuset Viborg, vil være afspærret nogle timer.

Der vil være afspærret nogle timer, og afspærringen omfatter blandt andet Region Midtjyllands hovedkvarter, der ligger på Skottenborg.

Powered by Labrador CMS