Bil buldrede gennem vejfest
Vidner fortæller, at en bil ramte en person ved en vejfest natten til søndag
En bil kørte kort før midnat lørdag gennem Vestergade i Aarhus, hvor der var vejfest.
Det skriver Århus Stiftstidende på baggrund af udsagn fra en af avisens journalister, der var til stede under hændelsen.
En person skal ifølge avisens oplysninger være blevet ramt af bilen.
Annonce
Accelererede
Ritzau har siden natten til søndag forgæves forsøgt at spørge Østjyllands Politi til hændelsen.
Avisen har talt med flere andre deltagere ved vejfesten, der fortæller, at en hvid bil med fire mænd kørte ind på Vestergade, der var fyldt med mennesker.
Annonce
Øjenvidnerne forklarer til Århus Stiftstidende, at bilen først bakkede, men efterfølgende accelererede og kørte hurtigt ned gennem gaden.