Bilisten var pisse-ligeglad

Selvom der har været meget hjælp, og det værste er overstået, så har det været hårdt for psyken efter en bil landede i Freddies køkken

En bil landede søndag formiddag i Freddies hus.
En bil landede søndag formiddag i Freddies hus.
Udgivet Opdateret

Da Newsbreak.dk i september besøgte Freddie Lund i Vamdrup, var han på vej ind i, hvad han frygtede ville være et "forsikringshelvede". 

Så galt gik det dog ikke. Han er nu ved at have styr på situationen efter det enorme chok. 

- Det har kørt glat. De har så først nu fundet ud af, hvem der skal lave det. Men hele den ene side af huset skal genopbygges, siger Freddie Lund til Newsbreak.dk.

76-årig mand bag rettet

En 76-årig mand, som nu er sigtet for spritkørsel, endte søndag formiddag den 26. september i Freddie Lunds ydermur. 

Huset ligger i et sving, og bilisten har kørt gennem svinget, ind gennem gårdhaven, hvor den har slået en koldbøtte og bragede ind i muren. 

Ifølge Jv.dk er den 76-årige blevet sigtet for at køre i alkoholpåvirket tilstand. Brandvæsnet var også til stedet for at hjælpe manden ud, hvis man havde brug for det. 

Til Newsbreak.dk sagde politiet, at bilisten ikke var kommet alvorligt til skade, men at han blev tilset på skadestuen. 

Kilde: Sydøstjyllands Politi/Jv.dk

Ubeboeligt hus

Men selvom forsikringen har været nådig, så har det stadig været en svær oplevelse. 

- Det har selvfølgelig været nogle hårde uger rent psykisk, fortæller han. 

Huset er ikke beboeligt, og derfor bor han og konen nu i en skurvogn på deres ejendom. Det har de selv valgt, da de ellers skulle genhuses langt fra deres job.

- Det hele har jo været frustrerende. Vi har styr på vores forsikring, men vi skal stadig gøre indsigelse på bilistens forsikring, til det vores ikke dækker, siger Freddie Lund. 

Freddie har fået besked på, at han skal holde behørig afstand med den bulende væg.
Freddie har fået besked på, at han skal holde behørig afstand med den bulende væg.

Arrogant og pisseligeglad

Dagen efter ulykken mødte den sigtede bilist op på Freddies grund. Og det var ikke ligefrem et hyggeligt gensyn. 

- Han var utrolig arrogant og pisseligeglad. Han sagde at det var da synd for os, men det kunne han ikke gøre noget ved, siger Freddie Lund til Newsbreak.dk. 

Og den opførsel gjorde Freddie Lund så rasende, at han måtte gå sin vej. 

- Det var godt konen var der, ellers skulle han have haft en ambulance igen, lyder det fra Freddie Lund. 

Under bjælken, der bærer udestuen gaber muren. Freddie Lund mener, at udestuen bærer hele ydermuren.
Under bjælken, der bærer udestuen gaber muren. Freddie Lund mener, at udestuen bærer hele ydermuren.
Powered by Labrador CMS