Biljagt: Ville undslippe med 60 km/t

Flere gange forsøgte manden at stikke af fra politiets patrulje. Farten var dog i den overskuelige ende betjentene

En noget usædvanlig biljagt udspillede sig torsdag eftermiddag, da politiet fik meldinger om en langsom og slingrende bil på Præstø Landevej ved Blangslev.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten. 

Ville slippe væk

En patrulje nåede frem til bilen nægtede bilisten at standse. 

Derudover forsøgte føreren at ad flere omgange slippe væk fra betjentene med ikke mere end 60 km/t. 

På Ny Præstøvej i Næstved lykkedes det endelig at få bilisen til at standse. 

Opbragt ældre mand

Det viste sig, at der var tale om en 81-årig mand fra Odsherred, som både var "opbragt og ude af balance" lyder det i døgnrapporten.

Manden blev bragt til behandling på sygehuset, men der er endnu ikke rejst sigtelser i sagen. 

Powered by Labrador CMS