Bombealarm: Hospital evakueret

Hospital i Tyskland evakueret efter fund af sprængstoffer

Offentliggjort Sidst opdateret

Et psykiatrisk hospital i byen Königslutter i Tyskland - cirka 20 km syd for Wolfsburg - er blevet evakueret efter fund af sprængstoffer skriver politiet i Wolfsburg på Twitter.

Det er endnu uvist, hvilken type sprængstoffer, der er tale om.

Der er ifølge politiet ingen fare for offentligheden.

Det skriver det lokale medie, regionaleheute.de.

En mistænkt person er anholdt i sagen.

Politiets sprængstofeksperter er kommet til stedet, og er i gang med at undersøge det spængfarlige emne, der blev fundet på hospitalet.

Først fandt politiet et sprængfarligt emne på hospitalet, men efter anholdelsen af den mistænkte er der fundet sprængstoffer yderligere to steder på hospitalet.

Powered by Labrador CMS