Bonnichsen anmelder PET-chef

Tidligere PET-chef anmelder nuværende chef for brud på tavshedspligten

Udgivet Opdateret

Den tidligere operative chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen anmelder den nuværende chef for PET Finn Borch Andersen for brud på tavshedspligten.

Det sker, efter at Berlingske onsdag kunne fortælle, at Finn Borch Andersen angiveligt har røbet detaljer om den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsens sexliv.

Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere chefkriminalinspektør hos Rigspolitichefen og tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste. (Arkivfoto)
Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere chefkriminalinspektør hos Rigspolitichefen og tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste. (Arkivfoto)

Den tidligere operative chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen anmelder den nuværende chef for PET, Finn Borch Andersen, for brud på tavshedspligten.

Det sker, efter at Berlingske onsdag kunne fortælle, at Finn Borch Andersen angiveligt har røbet detaljer om den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsens sexliv.

- Jeg mener, at det er uberettiget, at man går ind og inddrager Lars Findsens dybt, dybt private forhold i forhold til en briefing om immunitetsproblemet i Claus Hjort-sagen, siger Hans Jørgen Bonnichsen til Ritzau.

Blev løsladt i februar

Oplysningerne skulle være blevet givet i forbindelse med briefinger af partilederne i den såkaldte FE sag.

I sagen blev Lars Findsen i december varetægtsfængslet, mistænkt for at røbe statshemmeligheder. Han sad i arresten i godt to måneder, før han blev løsladt i februar.

Politiets Efterretningstjeneste, PET, afholder pressemøde, hvor Finn Borch Andersen, chef for PET, fortæller om spionage. (Arkivfoto)
Politiets Efterretningstjeneste, PET, afholder pressemøde, hvor Finn Borch Andersen, chef for PET, fortæller om spionage. (Arkivfoto)

Også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at røbe statshemmeligheder.

Rigsadvokaten indstillede i foråret til justitsministeren, at der burde rejses tiltale mod Hjort, men det ville kræve, at et flertal i Folketinget stemte for at ophæve hans immunitet.

Fortrolig briefing

Problemet var bare, at folketingsmedlemmerne ville være tvunget til at stemme i blinde, da de på grund af sagens karakter ikke kunne få sagens detaljer at vide.

Derfor indbød justitsministeren partilederne til en fortrolig briefing om sagen.

Berlingske skriver, at det er i forbindelse med fortrolige briefinger i februar og de fortrolige briefinger vedrørende en eventuel ophævelse af Hjorts immunitet, at PET-chef Finn Borch Andersen skulle have fortalt om Findsens sexliv, der angiveligt skulle involvere sadomasochisme.

Irrelevante

Ifølge Bonnichsen er hovedargumentet bag hans anmeldelse, at oplysningerne om Findsens påståede seksuelle præferencer er irrelevante i den sammenhæng, de er givet.

Bonnichsen mener desuden, at oplysninger af den type slet ikke vil kunne bruges til afpresning. Det hører en anden og svunden tid til.

- Det tilhører en tid, hvor der var en seksuel bornerthed, som ikke eksisterer i dag. Og det var aldrig kommet frem, hvad der foregår i Lars Findsens soveværelse, medmindre den nuværende PET-chef var gået ud og havde fortalt om det. Aldrig, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Powered by Labrador CMS