Bowlinghal tiltalt for drab

30-årig mand mistede livet

Udgivet Opdateret

Virksomheden  Bowl’N’Fun i Esbjerg er blevet tiltalt for uagtsomt manddrab.

Det sker efter at en 30-årig mand den 28. juni sidste år mistede livet på en gokartbane på Glarmestervej i Esbjerg, der ejes af Bowl’N’Fun.

Anklagemyndigheden vil gøre Bowl’N’Fun ansvarlig for, at gocart-banen ikke var tilstrækkeligt vedligeholdt og efterset forud for ulykken, hvor den 30-årige blev ramt af et metalrør og efterfølgende afgik ved døden.

Retssagen er berammet til at finde sted den 28. august ved Retten i Esbjerg.

Var ude med kolleger

Den dræbte var den 30-årige tjenerelev Daniel Lee Ellis, der var i lære på Ho Kro nord for Esbjerg.

Han var ude med kolleger til et personalearrangement, da han mistede livet.

Daniel Lee Ellis' liv stod ikke til at redde efter gokartulykken.
Daniel Lee Ellis' liv stod ikke til at redde efter gokartulykken.

Hvad der skulle have været en sjov aften, endte i en tragedie.

Det vestjyske kropar Christina Pagaard Thomsen og Mads Uhre Schmidt, der driver Ho Kro var ligesom kollegerne dybt ulykkelige og beskrev i et mindeord Daniel Lee Ellis som "en del af familien".

Powered by Labrador CMS