Brød ind og tog bad i børnehave
En vagt opdagede natten til søndag en mand, der havde knust en rude og taget et bad i en børnehave i Randers
En mand brød ind i en børnehave i Randers, forsøgte at stjæle et par termobukser og tog et bad, inden han blev opdaget af en vagt.
Det fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Per Bennekov til Ritzau.
Vagt rykkede ud
Annonce
Manden er 38 år og fra lokalområdet.
Episoden fandt sted klokken fire natten til søndag, hvor institutionens alarm fik en vagt til at rykke ud til børnehaven.
Her opdagede vagten manden i færd med at tage et bad.
Annonce
Den 38-årige havde knust en rude for at komme ind i daginstitutionen.
Løsladt efter afhøring
Han sigtes for indbrud og for at have taget termobukserne og et bad.
Manden blev løsladt efter endt afhøring, men er fortsat sigtet.
- Nu skal det juridisk vurderes, hvad han skal straffes for, siger vagtchefen.