Butiksbrand: Lejligheder evakueret

Det røg så heftigt fra branden, at det var nødvendigt at evakuere nærtliggende lejligheder af sikkerhedshensyn

Personer i området blev evakueret på grund af røgudvikling. Foto: Local Eyes
Personer i området blev evakueret på grund af røgudvikling.
Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Der opstod brand i en skincare-butik på Otto Baches Vej i Odense natten til fredag. Røgen fra branden spredte sig. 

- Der var en del røgudvikling, så af hensyn til sikkerheden blev personer i nærtliggende lejligheder evakueret. Men de er alle vendt hjem igen i god behold, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Hans Jørgen Larsen, til Newsbreak.dk. 

Branden blev anmeldt klokken 00.55. 

Der var ikke nogen, som kom til skade ved branden.

Brandårsagen er endnu ukendt. 

- Vi har ikke klarhed over, hvordan branden er opstået, men det skal undersøges i løbet af dagen, siger vagtchefen.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS