Chok: Finder håndgranat i sit hus

På en adresse i Hjørring gjorde en beboer et uhyggeligt fund

En nordjyde må have fået sig noget af et chok, da en håndgranat pludselig dukkede op i hjemmet.

Sådan skriver Nordjyllands Politi i døgnrapporten. 

Politiet modtog anmeldelsen, og modtog billeder fra borgeren, som kunne sendes videre til Ammunitionsrydningstjenesten. 

Fik vejledning

Tjenesten kunne bekræfte, at der var tale om en håndgranat, og nordjyden blev rådgivet til hvordan man skaffer sig af med sådan en. 

Det fremgår ikke, hvorfor tjenesten ikke rykkede ud og fjernede håndgranaten.

Powered by Labrador CMS