Chok: Mødte ind på politistation med tre granater

Der var tale om fuldt funktionelle granater, og bomberyddere måtte tilkaldes

Der var ikke tale om en aprilsnar, da en politikreds i USA kunne fortælle, at de havde fået indleveret en papkasse med et skræmmende indhold. 

Tre håndgranater og noget ammunition lå i kassen.

Lå i garage

- I sidste uge modtog vi en usædvanlig indlevering i vores reception. Her kom en borger ind med tre håndgranater, han havde fundet i sin garage. Hvad han dog ikke vidste var, at de var funktionelle. 

Sådan skriver Pleasanton Police Department på Facebook. 

I opslaget fremgår det også, at bomberyddere måtte tilkaldes for at komme af med granaterne. 

Kontakt os

Derudover kommer politikredsen med en opfordring til de lokale, som måtte stå i en lignende situation. 

- Hvis du finder nogle potentielle eksplosiver, så lad være med at røre dem. Kontakt os i stedet. 

Det var denne kasse, som blev indleveret til politiet, hvilket betød, at bomberyddere måtte tilkaldes.
Powered by Labrador CMS