Dagplejer tiltalt for drab på etårig

Episoden fandt sted i 2019

Udgivet Opdateret

En 57-årig kvinde er tiltalt for at have dræbt en etårig pige i 2019, da hun arbejdede som dagplejer. 

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Gav pigen slag i hovedet

Dagplejeren er tiltalt for at have dræbt barnet ved at have rusket i den 15 måneder gamle pige og givet hende flere slag i hovedet, så pigen senere døde af sine kvæstelser. 

Ifølge anklageskriftet skal kvinden også dømmes for legemsangreb af særligt grov eller farlig karakter, hvis retten ikke vælger at dømme kvinden. 

Seks retsdage

Sagen forventes at blive afviklet som en nævningesag ved retten i Herning. Den første retsdag er sat til 22. august, hvorefter der i alt vil afholdes seks retsdage til sagen. 

Det forventes, at der vil falde dom i sagen i begyndelsen af september. 

Kvinden har desuden siddet varetægtsfængslet siden 18. juni 2021. 

En kvinde er tiltalt for at have dræbt en etårig pige.
En kvinde er tiltalt for at have dræbt en etårig pige.
Powered by Labrador CMS