Annonce
Dansk bus forulykket i Tyskland
23 personer kvæstet efter ulykken
En Flixbus på vej fra København til Wien er natten til fredag forulykket ved Röbel i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern.
Ifølge Ekstra Bladet er tre personer kommet alvorligt til skade ved ulykken.
Flixbus oplyser, at 23 passagerer er kommet til skade.
Annonce
Selskabet kan ikke oplyse nærmere om de tilskadekomnes tilstand.
Ifølge de tyske medier Bild og NDR meldes en person alvorligt tilskadekommen.
Ulykken skete omkring klokken 02.40 natten til fredag ifølge de tyske medier.
