Danske kriminelle sendes til Kosovo

Tre hundrede pladser er lejet ud til Danmark

Danmark lejer nu tre hundrede fængselspladser i Kosovo, oplyser justitsminister Nick Hækkerup.
Udgivet Opdateret

Tre hundrede danske kriminelle risikerer nu ikke blot at blive ekspederet i spjældet.

De kan ligefrem blive sendt til udlandet - nærmere betegnet Kosovo.

Partierne bag en ny, flerårig aftale for Kriminalforsorgen er nemlig blevet enige om at leje 300 fængselspladser i Kosovo. Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S).

Skal udvises

Derudover skal fængselskapaciteten i Danmark udvides med flere hundrede pladser. Det skal gøre det muligt at håndtere op mod 1000 flere indsatte end i dag.

Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) onsdag, efter at have forhandlet aftalen på plads med Dansk Folkeparti, SF og De Konservative.

Fire milliarder

Aftalen tilfører fire ekstra milliarder kroner til de nye initiativer.

Den gælder for perioden 2022-2025 og omhandler også en forstærket indsats for at tiltrække og fastholde fængselsbetjente.

Powered by Labrador CMS