Den drone ser han ikke mere

Og så er den ikke engang forsvundet

Udgivet Opdateret

En ung mand fra Aalborg kommer ikke til at se mere til sin drone.

Dronen er godt nok ikke fløjet bort. Men betjente har taget den fra ham.

Ifølge Nordjyllands Politiets døgnrapport fløj manden først med sin drone i Karolinelund i Aalborg i 84 meters højde.

Ikke tilladt

- Bagefter blev dronen sendt op i Østre Anlæg i 94 meters højde. Begge højder er over, hvad der er tilladt. Droneføreren havde heller ikke certifikat til at flyve dronen, oplyser vagtchefen.

Nu er manden blevet sigtet - og dronen er blevet beslaglagt.

Powered by Labrador CMS