Død mand fundet på stranden

Har været forsvundet i næsten et år

Udgivet

Politiet har i de sidste par dage efterforsket en sag, efter en død person i mandags blev fundet på stranden i Kangaarsuk nær Nuuk. Det viser sig at være en 48-årig mand, der forsvandt i juli 2023.

Den afdøde mand blev mandag den 20. maj 2024 fundet af nogle borgere, som tilfældigt var i området omkring Kangaarsuk nær Nuuk.

Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Identificeret

Borgerne alarmerede straks Grønlands Politi.

Efter at have foretaget undersøgelser i sagen, konkluderede politiet, at den afdøde har ligget i vandet i længere tid, og der har derfor været stort fokus på at få identificeret den afdøde.

 Identificeringen er foregået ved, at den afdøde mands tandsæt er blevet CT-scannet på Dronning Ingrids Hospital. 

Blev scannet

Scanningen viste et match med en 48-årig mand, som forsvandt den 5. juli 2023.

 - Den på daværende tidspunkt 48-årige mand sejlede onsdag den 5. juli 2023 kl.12.45 fra Nuuk mod Maniitsoq ad den indenskærs rute i sin båd. Mandens pårørende kontaktede politiet, da de ikke hørte fra ham, oplyser politiet.

 Der blev på den baggrund startet en Search and Rescue operation, men eftersøgningen måtte indstilles lørdag den 8. juli, da den savnede ikke blev fundet.

 Politiets efterforskning viser ingen tegn på mistænkelige forhold ved mandens død.

Powered by Labrador CMS