Død mand ikke udsat for forbrydelse

Politiet har afsluttet sine undersøgelser i Nørresundby, efter at en død mand blev fundet tirsdag

Udgivet Opdateret

Nordjyllands Politi har tirsdag undersøgt omstændigheder omkring en mands dødsfald i Nørresundby.

Manden blev tirsdag formiddag fundet død på en adresse i Nørresundby. 

I første omgang betegnede politiet det som mistænkeligt.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser på Twitter omkring klokken 16.30, at undersøgelserne er afsluttet, og at der er tale om tragiske omstændigheder. De pårørende er underrettet.

Vagtchef Frank Olsen oplyser til Nordjyske, at der ikke er sket en forbrydelse.

Manden blev fundet i området omkring Stigsborgvej 60. 

Vejen ender tæt ved Limfjorden.

Politiet undersøgte, om der var sket en mulig forbrydelse.
Politiet undersøgte, om der var sket en mulig forbrydelse.

Politiet modtog anmeldelsen kort før klokken 11 tirsdag.

Når politiet undersøger et mistænkeligt dødsfald, så iværksættes de samme efterforskningsskridt, som når der med sikkerhed er tale om et drab.

Dermed vil politiet sikre spor, som ellers risikerer at gå tabt.

Kan få stor betydning

En del sager om mistænkelige dødsfald viser sig efterfølgende at handle om naturlig død, selvmord eller ulykker. Men af og til afslører de indledende undersøgelser også, at der er tale om et drab.

Og så kan de spor, der er indsamlet i den indledende fase af efterforskningen, få stor betydning for sagens videre forløb.

Nordjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer.

Powered by Labrador CMS