Død person fundet i udbrændt køretøj
Ifølge politiet er der tale om en tragisk hændelse
En person er fundet død i et udbrændt køretøj på Petersborgvej uden for Dronningmølle mellem Hornbæk og Gilleleje i Nordsjælland.
Det skriver Helsingør Dagblad søndag morgen.
Natten til søndag og frem til de tidlige morgentimer har Nordsjællands Politi været massivt på stedet.
Annonce
Vagtchef ved Nordsjællands Politi Ahmad Osman bekræfter det tragiske fund:
- Vi har fundet en person i køretøjet, som er afgået ved døden. Der er tale om en tragisk og ulykkelig hændelse, siger vagtchefen til mediet.
Intet kriminelt
Annonce
Ifølge vagtchefen ved Nordsjællands Politi kom meldingen natten til søndag klokken 1.42.
De pårørende er underrettet.
Vagtchefen understreger, at intet peger på noget kriminelt i sagen.