Dræbt i frontalt sammenstød med lastbil

61-årig fører blev dræbt på stedet

Udgivet

Et sammenstød mellem en personbil og en lastbil har tirsdag eftermiddag kostet den 61-årige fører af personbilen livet.

Ifølge politiet blev den 61-årige person dræbt på stedet.

Ulykken fandt sted på Skodborgvej i Rødding tirsdag eftermiddag.

Her ramlede de to køretøjer sammen med en sådan kraft, at personbilen blev slynget i grøften.

Politiet betegner ulykken som meget alvorlig.

Føreren blev erklæret død på stedet.

Det er endnu uklart, hvad der helt præcist er sket forud for sammenstødet. En bilinspektør har været på stedet.

- De nærmeste pårørende er underrettet, og der er ingen andre tilskadekomne, oplyser vagtchefen hos Syd og Sønderjyllands Politi på X.

Powered by Labrador CMS